At give alle sprog værdi i grammatikundervisningen i tysk

At give alle sprog værdi i grammatikundervisningen i tysk

I Fælles Mål for tysk står der i fagets formål: ”Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed og fremmedsprogsindlæring…” og i Færdigheds- og vidensområder og -mål er der i alle kompetenceområderne anvendt ”Eleven har viden om….” Det betyder, at eleverne ikke ’bare’ skal lære at tale og skrive tysk, men også skal udvikle deres sproglige bevidsthed og fremmedsprogsindlæring samt have en viden om de forskellige kompetenceområders funktioner og betydninger.

Ved at inddrage tosprogede elevers modersmål i tyskundervisningen kan man inddrage elevernes sproglige bevidsthed og deres viden fra modersmålet, og dette kan være med til at fremme elevernes forståelse og viden om det tyske sprog.

 

Et praksisforløb – bøjning af verber og resumé af tekst

At have viden om og kunne anvende reglen for, hvordan man bøjer verber efter person og tal, er af stor betydning både for skriftlig og mundtlig tysk. I dette praksisforløb er der forsøgt en kobling mellem viden og anvendelse af verbernes bøjning i nutid, samtidig med at der er forsøgt inddraget den enkelte elevs vidensmæssige og personlige forudsætninger for læring af bøjning af verber i tyskundervisningen. Praksisforløbet er både en gennemgang af verbalkongruens og et forløb i at kunne give et resumé af en læst tekst.

 

Viden om

Læreren gennemgår, at verbalkongruens betyder, at subjekt (grundled) og verballed (udsagnsled) skal passe sammen.

  • Læreren og eleverne gennemgår og bøjer spille på tavlen på dansk.
  • Læreren gennemgår og bøjer spielen på tavlen på tysk.
  • Læreren gennemgår og bøjer play på tavlen på tysk.
  • Elever af anden etnisk herkomst inviteres til at bøje spille på tavlen på deres modersmål.
  • Eleverne byder ind på forskelle og ligheder i bøjningen af verber på de forskellige sprog.
  • Der skrives små sætninger i de forskellige sprog på tavlen, hvor spille bøjes i forhold til subjekt.

 

Verbekort

Eleverne skal lave og producere verbekort, som både kan anvendes til spil og også kan anvendes, når eleverne skal lave et resumé af en tekst.

Eleverne får udleveret verber, som skal bøjes i nutid. Verberne skal anvendes til et resumé af teksten Kleider machen Leute fra Du bist dran 7. klasse. Der kan vælges verber, der passer til den tekst, som man netop arbejder med. Man kan også lade eleverne selv finde verberne i teksten.

  • Handle
  • Være
  • Hedde
  • Kigge
  • Ville
  • Have
  • Ligge
  • Se
  • Købe
  • Mene
  • Vide

Produktion af verbekort

Eleverne er i grupper. Læreren bestemmer sammensætningen og antal af elever i grupperne.

Eleverne får udleveret A4-ark, hvor de kan skrive verbernes bøjninger. Eleverne kan både få det digitalt eller fysisk. Se nedenstående eksempel.

  • Verberne deles blandt gruppens medlemmer.
  • Verberne bøjes og bøjningerne skrives på A4-arket.
  • Hvert sprog og dertilhørende bøjning klippes ud. Man kan vælge at laminere verbekortene, så de får længere levetid. Man kan efterfølgende vælge at lave verbekort til flere tekster og dermed få mange verbekort – både til spillet og til resuméet.
  • Gruppens medlemmer gennemgår og bøjer verberne på verbekortene, og de tosprogede får mulighed for at fortælle, hvordan de bøjer deres verber, og gruppens medlemmer kan forsøge at bøje handle på fx arabisk eller ukrainsk.

Dansk – handle

 

jeg

 

handler

du

 

handler

han/hun/den/det

 

handler

vi

 

handler

I

 

handler

de/De

 

handler

Deutsch – handeln

 

ich

 

handele / handle

du

 

handelst

er/sie/es

 

handelt

wir

 

handeln

Ihr

 

handelt

Sie/sie

 

handeln

 

 

 

 

English – trade

I

 

trade

you

 

trade

he/she/it

 

trade

we

 

trade

you

 

trade

they

 

trade

 

 

Mit modersmål

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Verbespil

Materialer: Person- og talkort, verbekort og terning

Læreren udleverer et person- og talkort til hver gruppe. Se nedenstående.

1.     person ental

2.     person ental

3.     person ental

1.     person flertal

2.     person flertal

3.     person flertal

Verbekortene lægges i en bunke.

Inden spillet går i gang, skal læreren fortælle, hvilke sprog verbet skal deles i. Det kan fx være alle sprog eller tysk.

  • Elev A slår med terningen. Det antal øjne, som terningen viser, henviser til, hvordan verbet skal bøjes. Hvis elev A slår 5, skal elev A bøje verbet i 2. person flertal.
  • Elev B trækker et verbekort fra bunken.
  • Elev B siger verbet i navneform, som står oven over bøjningen og siger, hvilken person og tal Elev A skal bøje verbet i.
  • Elev A siger bøjningen.
  • Svarer elev A rigtigt, får elev A et point. Svarer elev A forkert, gives der ingen point. Elev B læser den rigtige bøjning op.
  • Spillet fortsætter med en ny elev, der slår med terningen, og en ny elev, der trækker verbekortet.

 

Differentieringsmuligheder

Eleverne kan være sammen to og to og diskutere deres svar, inden de svarer.

 

Skriftligt resumé

Eleverne skal enkeltvis lave et resumé i nutid af Kleider machen Leute fra Du bist dran 7. klasse.

  • Eleverne skal lave 10 hovedsætninger i nutid, hvor de fortrinsvis anvender verber fra verbekortene.
  • Dermed får de hjælp til bøjningerne.
  • Eleverne skal analysere deres sætninger – subjekt (grundled) og verballed (udsagnsled).
  • Eleverne placeres i deres grupper.
  • Elev A giver sit resumé til elev B og så fremdeles.
  • Eleverne skal læse resuméet igennem og være opmærksom på, om verbet er bøjet korrekt.
  • Hver elev skriver person og tal ved hvert enkelt verbum i resuméet. Fx Die Hose ist teuer. Ved ist skrives: 3. person ental.
  • Eleverne gennemgår sammen deres resumé.
  • Resuméet afleveres til læreren.

Praksisforløbet afsluttes med et mundtligt resumé, hvor eleverne skal gengive deres skriftlige resumé mundtligt i gruppen.

Praksisforløbet inddrager sprogene dansk, tysk, engelsk og de modersmål, som er repræsenteret i klassen, og dermed kan praksisforløbet være med til at give alle elever en forståelse af verbernes bøjning i nutid på de forskellige sprog, men også ligheder og forskelligheder.

 

Alle sprog har en værdi

Når man er opmærksom på alle sprog i klasselokalet, får alle sprog også en værdi. Dette kan medvirke til, at alle elever oplever, at deres modersmål kan være med til at give både dem selv og klassekammeraterne og lærerne en større viden og indsigt i, hvordan netop dette sprog er, og hvordan ens modersmål er vigtig for forståelsen af at lære et nyt sprog.

Ved at inddrage elevernes sproglige resurser kan man styrke alle elevers læring og deltagelse.

Del denne artikel med dine kolleger eller venner

Sproglæreren nr. 2 2023

Tema:
Translanguaging

Udgivet:
7. oktober, 2023

Andre artikler i denne udgave

Denne hjemmeside benytter cookies

En cookie er en lille tekstfil, som vi gemmer på din enhed for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg. Hvis du sletter eller blokerer cookies, kan du risikere, at websitet ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.