AI, mere specifikt ChatGPT, har på rekordtid skabt dybe skillelinjer i det danske uddannelsessystem, hvilket har resulteret i to markante og modsatrettede synspunkter. På den ene side betragtes ChatGPT som et værdifuldt værktøj, som eleverne kan og bør anvende, forudsat at der etableres sunde og ansvarlige vaner omkring dets brug. På den anden side ses ChatGPT som en potentiel kilde til snyd, hvor eleverne kan narre både lærere og sig selv ved at tage genveje gennem opgaver og lektier.
Det er vanskeligt at fastslå, hvilken af de to tilgange der er den mest korrekte. AI-teknologier som ChatGPT rummer utallige muligheder, men de medfører også en række udfordringer, som kan være komplekse at håndtere. Undervisningsministeriet har, i et forsøg på at adressere disse udfordringer, nedsat en ekspertgruppe, der i april fremsatte en række anbefalinger vedrørende håndteringen af eksamener for at forhindre snyd. Grundlæggende synes det største fokus at være rettet mod afgangseksamener.
Men spørgsmålet er, om dette virkelig er den mest presserende udfordring på sigt, eller om det snarere handler om, hvordan AI kan integreres i undervisningen både for lærere og elever. Vi befinder os i en tid, hvor eleverne er omgivet af AI i deres dagligdag, og spørgsmålet “Hvorfor må vi ikke bruge ChatGPT?” høres stadig hyppigere blandt eleverne.
Derfor er det mere relevant end nogensinde, at lærere påtager sig ansvaret for at undervise eleverne i teknologiforståelse samt ansvarlig brug af AI. Fundamentet for denne undervisning begynder med evnen til at formulere effektive prompts. Ved at forstå og mestre denne kunst kan både lærere og elever navigere i det digitale område med større selvtillid og kritisk sans, hvilket er essentielt for at sikre en balanceret og etisk anvendelse af AI-teknologier i fremtidens uddannelsessystem.
En hensigtsmæssig tilgang til prompts
Et prompt skal først og fremmest forstås som den måde, der stilles spørgsmål til ChatGPT. Umiddelbart lyder det meget simpelt, men ChatGPT er et komplekst værktøj, der tilbyder et svar af samme kvalitet, som det prompt, der er blevet formuleret. Vigtigheden af konkretisering i forhold til, hvad der reelt spørges om, er derfor en kunst i sig selv. Nedenstående er et eksempel på, hvordan en elev i 8. klasse kan opnå viden om ’romantikken som litteraturhistorisk periode’.
Mange elever vil i et sådant tilfælde formulere et prompt, der kan minde om: ”Hvad er romantikken?”
Her vil eleven modtage et længere svar om, hvad romantikken omhandler. Udfordringen ligger i, at sproget på ingen måde er niveaujusteret i forhold til, at det er en elev i 8. klasse, der stiller spørgsmålet. I stedet for at ChatGPT bliver et assisterende værktøj til elevens indlæring, tilbydes der i stedet et akademisk svar med en række vanskelige ord, som potentielt vil forvirre eleven yderligere.
Svaret kan dog niveaujusteres relativt hurtigt, og fordelen ved at lære om prompts er, at eleverne i princippet kan bruge samme metode til næsten alle spørgsmål, hvor formålet er at opnå en form for information. Et eksempel på dette kunne være:
”Forklar mig, hvad romantikken handler om. Jeg går i 8. klasse. Jeg synes, at danskfaget er lidt svært. Jeg har brug for et svar, der er simpelt at forstå.”
I et sådant tilfælde vil eleven modtage et svar, der indeholder samme information som det tidligere prompt. Forskellen er, at sproget her er tilegnet eleven; svære ord er blevet omformuleret til, hvad en elev i 8. klasse, der har svært ved dansk, kan forstå. Ligeledes – uanset hvor kontroversielt det samtidig kan være fra et lærerperspektiv – modtager eleven et svar, der kan tilføjes direkte i et dokument som noter. Såfremt eleven ønsker, at det skal være endnu lettere at forstå, kan der blot i promptet tilføjes ”Svaret skal bruges til noter, skriv derfor i punktform”.
Selv samme tilgang kan desuden anvendes af læreren, hvor AI-værktøjer kan udnyttes til at niveaujustere materialet til eleverne. Ved at give tydelige og specifikke instrukser i prompts kan læreren få ChatGPT til at levere materiale, der er tilpasset de forskellige læringsniveauer i klassen.
Undervisningsdifferentiering er et begreb, som alle lærere kender, og det er altid relevant at undervisningsdifferentiere. Udfordringen er, at undervisningsdifferentiering tager væsentligt længere tid, hvis man reelt ønsker succes med det. Her kan ChatGPT anvendes som et assisterende værktøj, hvor læreren eksempelvis kan bede om en forklaring på romantikken rettet mod elever med forskellige forståelsesniveauer, fx:
”Forklar romantikken for en 8. klasse elev, der har en grundlæggende forståelse af dansk.”
”Forklar romantikken for en 8. klasse elev, der har meget svært ved dansk.”
”Forklar romantikken for en 8. klasse elev, der er dygtig til dansk og interesseret i litteraturhistorie.”
Ved at gøre dette kan læreren sikre, at alle elever modtager information, der er tilpasset deres individuelle niveau. Det vigtigste at forstå ved brugen af ChatGPT er, at det er et værktøj, der kan assistere læreren og ikke et værktøj, der kan erstatte læreren. Tilgangen – at man som lærer forholder sig kritisk på samme måde, som hvis man researcher på internettet – er dermed en nødvendighed.
For at få mest muligt ud af ChatGPT som et undervisningsværktøj, er det også vigtigt at overveje, hvordan man kan integrere det i forskellige undervisningsmetoder og aktiviteter. En anden måde er, at læreren kan bruge ChatGPT til at generere diskussionsspørgsmål (eventuelt niveauinddelt), oprette interaktive øvelser og kreative lege, som er nemme at gå til, såfremt det i promptet tydeliggøres, at det skal være nemt at udføre i undervisningen.
Balancen mellem traditionel undervisning og AI
Det kan være udfordrende at forstå som lærer, at elever ikke længere aktivt behøver at bruge en hel eller flere lektioner på at nedskrive noter til et emne. Det går imod den traditionelle tilgang, som man ved fungerer, men det bør ligeledes anses som vigtigt at vurdere, hvorvidt dette kan effektiveres med de værktøjer, der er tilgængelige.
Samtidig er man også nødt til at være bevidst om det andet perspektiv, der blev nævnt tidligere – hvor grænsen går i forhold til AI og snyd. Hvis noget er sikkert, er det, at vi som mennesker har en tendens til at vælge den hurtige udvej, hvis vi kan komme til det. Et værktøj som ChatGPT er ingen undtagelse, og forholder man sig kritisk til det, må det samtidig erkendes, at der også findes en række kendte ulemper. Manglende kildekritik, dovenskab og en overfladisk tilgang til læring er blot nogle af de bekymringer, der opstår.
Manglende kildekritik kan føre til, at eleverne ikke udvikler de nødvendige færdigheder til at vurdere informationernes troværdighed, hvilket er essentielt i en verden med en overflod af data. Dovenskab kan være en konsekvens af den lette adgang til informationer, hvor eleverne måske ikke længere føler behovet for at forstå materialet i dybden, men i stedet nøjes med at kopiere svarene uden egentlig forståelse. Dette kan medføre en overfladisk tilgang til læring, hvor den dybere forståelse og evnen til kritisk tænkning bliver tilsidesat.
En anden væsentlig faktor er, hvordan man som lærer kan balancere brugen af AI-værktøjer med traditionelle læringsmetoder for at sikre, at eleverne stadig udvikler nødvendige akademiske kompetencer. Det kræver nøje overvejelse og muligvis en ny tilgang til undervisningen, hvor AI kan integreres på en måde, der støtter og forbedrer læringsprocessen snarere end at erstatte de traditionelle metoder fuldstændigt.
Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare ser AI som en trussel, men også som en mulighed for at gentænke og forbedre undervisningsmetoder. Ved at integrere AI på en måde, der fremmer aktiv læring og kritisk tænkning, kan der muligvis findes en balance, som både udnytter teknologiens fordele og samtidig bevarer de værdifulde aspekter af traditionel undervisning. Det er en udfordring, men også en nødvendighed, når det kommer til at skulle forberede eleverne til fremtidens samfund, hvor der allerede kan ses en massiv implementering af AI-løsninger på tværs af alle sektorer.
Hvad gør vi herfra?
Der vil altid være en række forskellige perspektiver på, hvorvidt AI er hensigtsmæssig i uddannelsessystemet. Når man ser fremad, er det klart, at AI og værktøjer som ChatGPT vil spille en stadig større rolle. Det er derfor afgørende, at man som lærer og uddannelsesinstitution ikke blot tilpasser sig disse teknologiske fremskridt, men også aktivt arbejder med at integrere dem på en måde, der fremmer elevernes læring og udvikling. AI skal ses som et supplement til den traditionelle undervisning, ikke som en erstatning.
I sidste ende handler det om at skabe en balance, hvor AI anvendes til at forbedre og berige den traditionelle undervisning, samtidig med at vi bevarer de værdifulde pædagogiske principper, som har vist sig effektive gennem tiden. Ved at anerkende AI’s potentiale og samtidig forholde os kritiske og ansvarlige til dens anvendelse, kan vi sikre, at elever er godt rustet til at møde fremtidens udfordringer og muligheder. Dette kræver en fælles indsats fra både lærere, elever og uddannelsesinstitutioner for at skabe en hensigtsmæssig integrering af AI i undervisningen.
Det er dog ikke nok, at denne indsats alene kommer fra os, der dagligt arbejder med undervisning. Der er et presserende behov for, at Undervisningsministeriet tager en aktiv rolle i denne udvikling. Ministeriet bør komme med mere konkrete svar på, hvordan implementeringen af AI skal fungere i skolesystemet. Der er behov for klare retningslinjer og støtte til skoler og lærere, så de kan udnytte potentialet ved AI fuldt ud uden at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen.
