Role Reading
- Klassetrin: 5.-10. klasse
- Materialer: Tekst inddelt i afsnit
- Varighed: 20-45 minutter alt afhængig af alderstrin og tekstlængde
Når vi i klassen skal læse en tekst, har jeg gode erfaringer med rollelæsning. Der findes forskellige skabeloner for dette. De valgte roller gives numre i overensstemmelse med antallet af elever i grupperne. Eleverne udfører i første runde rollen, der svarer til elevens nummer. Når alle har udført deres rolle, skal det næste afsnit læses, og rollerne roterer. Den elev, der havde rolle 1, skal nu have rolle nr. 2; den elev, der havde rolle 2, skal have rolle 3 osv.
Her er to af mine favoritter til engelskundervisningen:
A
Forud for denne aktivitet, har jeg forberedt teksten i et tekstbehandlingsprogram. De ord, der skal slås op, er markeret med fed. Jeg har ligeledes inddelt teksten i fire passende afsnit og markeret med skift.
Eleverne får følgende instruktion:
I jeres grupper skal I læse artiklen/teksten/novellen. Det skal være rollelæsning, hvor I skiftes til at:
Læse højt
- Slå ord op
- Genfortælle på dansk
- Genfortælle på engelsk
Jeg har skrevet Skift i teksten, hvor I skal skifte rolle.
B
Forud for denne aktivitet har jeg inddelt teksten i fire passende afsnit. Eleverne får følgende instruktion:
I jeres grupper skal I læse artiklen/teksten/novellen. Det skal være rollelæsning, hvor I skiftes til at:
Læse højt
- Give et referat af det vigtigste indhold
- Stille to spørgsmål til teksten.
- Svare på spørgsmålene
After reading or watching
- Klassetrin: 5.-10. klasse
- Materialer: pc, papir, blyanter, tusser
- Varighed: 1-3 lektioner alt afhængig af, hvilken opgave der vælges.
Man kan efterfølgende arbejde med de læste tekster på mange måder. Min egen erfaring er, at både lærer og elever kan trænge til lidt variation til de traditionelle spørgsmål/svar-opgaver. De næste ideer er især velegnede til efterbehandling af noveller, romaner, spillefilm og kortfilm.
Disc jockey | Make a playlist with different songs and pieces of music that you think capture different sections from the book/story/film. Give reasons for the songs you have chosen. Eleverne kan oprette playlisten på en musikstreamingtjeneste, de har adgang til, og aflevere et skærmbillede sammen med begrundelserne. |
Puzzle maker | Make a crossword puzzle about the characters, settings, events or any other details. Write clues for each of them. Hvis eleverne googler online puzzlemaker, kommer der forskellige programmer, hvor opgaven kan laves. Jeg bruger som regel Discovery Education Puzzlemaker. |
Journalist | Choose 3 current news items and explain how some of the characters could be interested in them. https://www.bbc.co.uk/newsround er god til denne opgave. |
Cartoonist | Design a cartoon or comic strip depicting a scene. Har man adgang til Skoletube, findes der forskellige programmer, som kan anvendes til denne opgave. |
Designer | Design an award for each of the main characters based on their actions. Why do they deserve the award? Her har eleverne mulighed for at udtrykke sig på forskellige måder. Skal det være digitalt, kan de anvende www.canva.com. |
Letter writer | Write a letter to the author/director explaining why you liked the book/story/film. Also include the things you would have changed. Her kan man udfordre elever og bede dem skrive brevet i hånden og give dem en kuvert, så de kan sende brevet, eller i hvert fald lade som om. |