Sprogcoaching i grundskolen giver større motivation hos elever og lærere

Støttet af det National Center for Fremmedsprog (NCFF) har Studieskolens kompetencecenter le:v:el lavet et pilotprojekt i grundskolen med sprogcoaching i skoleåret 2023/24. Projektet er en naturlig fortsættelse af et stort projekt med sprogcoaching i gymnasieskolen, som NCFF støttede for et par år siden. Grundskoleprojektet er stadig i gang, men vi kan allerede nu glædes over de resultater, som skolerne melder tilbage om allerede nu.

Sprogcoaching gør det klart for eleven, hvad han/hun kan på sproget (stort og småt), og hvad han/hun ønsker at kunne i en nær fremtid. Sprogcoaching får eleven til at kigge på sin egen indsats, sin egen tid og tilgængelige ressourcer – både i form af andre elever og voksne, som kan hjælpe med sproget og i form af steder, øvelser, stimuli, som har noget med sproget at gøre.

Hvordan får du dine elever til at blive mere motiveret i sprogtimerne?

Motivation opstår som regel, når der er noget, som vi ønsker, og som vi kan se en vej hen til. For voksne er den opgave tit nem at definere, men ikke altid nem at udføre. Eksempelvis så vil jeg gerne løbe en maraton inden jeg bliver 40 år, så jeg lægger en plan for løbetræning og kost og går i gang med at træne. Men når vi spørger børn om, hvorfor de lærer sprog, så svarer de som regel ”fordi vi skal”. Det er et svært udgangspunkt for at skabe motivation. Hvordan skaber vi motivation i sprogfagene?

Børnene kan ligesom voksne lide at se resultater af det, som de har sat sig for at blive bedre til. Men når de nu ikke selv har valgt at lære sprog, hvordan bliver det så relevant at blive bedre? Og hvordan skal vi som lærere forholde os til helt urealistiske mål som fx ”at blive flydende på fransk eller tysk i løbet af grundskolen”?

Vi skal hjælpe eleverne til at se, at forventninger til sprogundervisning er meget andet end at tale sproget flydende – det handler rigtig meget om at være nysgerrig og få og bruge nogle nøgler til sprog, kultur og nye lande. Eleven skal se, at sprog er opbygget af en slags sproglige legoklodser, som kan sættes sammen på mange forskellige måder, og der er ingen, som forventer, at man efter grundskolen kan bygge et slot af disse sproglegoklodser, men måske kan man bygge en trappe eller et legehus, og det er måske begyndelsen på en forelskelse i sproget.

Hvad er det lige sprogcoaching er for noget?

Sprogcoaching er et værktøj, som giver eleverne en klar fornemmelse af, hvad de kan, og hvad de drømmer om at kunne. Det er en måde at tale om elevens forhold til målsproget og lave realistiske mål for den enkelte elevs progression. Sprogcoaching giver eleven ejerskab for og inddrager dem i deres egen læring.

Når eleverne bliver bevidste om deres egne interesser i forhold til sproget, så kan der skabes motivation. Sprogcoaching hjælper eleven med at pege på de sproglige legoklodser, som vækker genklang – måske er eleven god til udtale, men svag til at bøje verber – måske kunne eleven godt tænke sig at komme på ferie i Frankrig eller Tyskland og kunne de mest almindelige høflighedsfraser. Måske kunne et mål være at lytte til noget musik på tysk eller fransk og nyde sangen, selvom man ikke forstår alle ordene. Sprogcoaching kan hjælpe eleverne med at indkredse, hvad de selv synes er vigtigt og sjovt i sprogundervisning.

Når man spørger børn, hvordan man bliver vildt god til noget, fx at spille klaver eller fodbold, så svarer de straks ”ved at øve sig”. Med sprogcoaching bliver det tydeligt, at det også betaler sig at øve sig i sprogundervisningen. Det hjælper at bryde læringen ned i mindre bidder. Motivation kommer lettere, når man får succesoplevelser med de mikromålsætninger, som man har sat sig – i stedet for at skuffe sig selv og miste motivationen, når man har sat sig et alt for ambitiøst mål. For nogle elever er det en succes at lave fem minutters ordforrådstræning på Duolingo hver dag i de næste seks uger. Det er motiverende at opnå et streak på 40 dage i Duolingo. For andre vil det være stimulerende at lave små dialoger med deres mor, som kan lidt fransk fx mens de laver aftensmad sammen.

Det er vores erfaring, at sprogcoaching gør eleverne mere engagerede i sprogundervisningen, og lærerne oplever generelt, at elever har mere mod på at deltage aktivt i timerne jo mere sprogcoaching, de har fået.

Flere af lærerne i grundskolen har valgt at bruge et andet ordvalg end i gymnasieskolen, når de taler om sprogcoaching med deres elever. I gymnasiet har det fungeret godt for eleverne at tale om mål og delmål. I grundskolen virker det bedre at tale om fokuspunkter, fordybelsestid eller stjerner og ønsker.

Når man sprogcoacher i grundskolen, er det vigtigt ikke at have for meget fokus på konkrete mål, men mere den måde, som eleven arbejder med sproget på. Det at bruge sprog og at opleve glæden ved at bruge sproget kan være meget mere afgørende end at nå konkrete mål. Og det kan være med til at etablere nogle gode vaner for at træne sproget, som kan drive den videre læringsproces.

Hvordan kan jeg gøre det?

Der er flere forskellige tilgange til at lave sprogcoaching.

Læreren kan coache enkelte elever i en-til-en-samtaler. Det er effektivt og skaber en ny fortrolighed mellem lærer og elev. Det er dog ressourcekrævende, så det kræver en ledelse, som vil investere i at opbygge en anden type relation mellem elever og lærer.

Alternativt kan læreren introducere sin klasse til klassecoaching. Her laver eleverne coachende samtaler i grupper af tre. Det fungerer også rigtig godt – læreren er lidt mere på afstand af den enkelte elev og får ikke helt så mange bonusoplysninger om elevens interesseområder som ved individuel sprogcoaching. Til gengæld giver klassecoaching nogle andre bånd mellem børnene, så sprogundervisningen føles mere tryg.

Sprogcoaching kan tilpasses den enkelte lærer og klasses behov. Et typisk forløb kunne være:

Læreren har været på kursus og lært metoden – det er en fordel at være to eller flere lærere på en skole, som kender metoden og kan støtte og inspirere hinanden.
Læreren introducerer sin klasse til enten individuel sprogcoaching eller klassecoaching.

Hvordan ser et sprogcoachingsforløb ud?

Der er altså overordnet to tilgange til sprogcoaching – individuel sprogcoaching og klassecoaching. Nogle skoler bruger mest den ene, andre mest den anden, og endelig er der nogle skoler, som gør begge dele. Valget af metode har både noget at gøre med økonomi, timer, de enkelte klasser og elever, og eksemplerne nedenfor kan selvfølgelig tilpasses til dine behov.

Individuel sprogcoaching – rigtig god til udskolingen.

Indledende samtale på 10-20 minutter mellem lærer og elev.
- Her lægger eleven en plan for sit selvstændige arbejde med sproget de næste fem-seks uger. Det noteres i styrkeskemaet. (se styrkeskema)
- Læreren hjælper ved at stille åbne spørgsmål – hvem eller hvad kan hjælpe dig? Hvordan lærer du bedst? Hvad interesserer dig?
- Der aftales nogle helt klare for eleven attraktive og ikke for ambitiøse fokuspunkter som eleven vil arbejde med.
- Læreren tilbyder et udvalg af mulige ressourcer, som tilbydes eleven, fx igennem en padlet med links.
To-tre opfølgende samtaler på 7-15 minutter.
- Hver gang kigger lærer og elev sammen på elevens planlagte fokuspunkter.
- Lykkedes det at nå fokuspunkterne? Var der noget, som fungerede rigtig godt? Hvis ja, hvorfor? Hvis ikke, hvorfor ikke?
- Det bliver klarere for eleven, hvor meget han/hun har flyttet sig siden sidste samtale, og det giver som regel en oplevelse af, at det kan betale sig at investere i at lave lidt ekstra og blive ved.
- Planen justeres – nye eller ændrede fokuspunkter
Afsluttende samtale og evaluering – 15 minutter
- Hvordan er det gået? Og hvordan kan eleven fortsætte med arbejde med sproget ud fra sine egne præferencer og indsats?

Klassecoaching – god til alle klassetrin – der skal stilladseres godt, for at grupperne kan arbejde sammen

Der laves grupper af tre elever (det er en fordel at sammensætte grupper, der kan give tryghed og medspil, altså elever der fungerer godt sammen) og metoden introduceres til eleverne.
Indledende samtale 5-10 minutter x 3.

Eleverne skiftes til at coache hinanden (evt. støttet af et af artiklens skemaer) og spørger hinanden om fx:

Hvad kan du godt lide at lave?
Hvad vil du blive bedre til?
Hvordan vil du gøre det?
Hvem eller hvad kan hjælpe dig med det?
Hvad vil det betyde for dig?
Hvordan kan du se, at du flytter dig?
Hvad er det bedste, der kan ske, hvis du gør det?
Nogle skoler er glade for i denne sammenhæng at bruge To stjerner og et ønske til selvevaluering, fx To stjerner: Jeg er god til ugedagene. Jeg kan tælle til 30 på fransk;

Et ønske: jeg vil kunne ti farver på fransk, eller jeg vil sige noget på fransk i hver fransktime.

Grupperne aftaler en plan for fokuspunkter for hver elev i gruppen. Det noteres i skemaet (se styrkeskema mere generelt eller to stjerner og et ønske).
Eleverne kan byde ind med idéer til materiale til hinanden – tit er de gode til at anbefale serier, film, sange på målsproget og andet.
Læreren kan lave en buffet af understøttende materiale, fx på en padlet – det kan være lytteøvelser, tips til træning af verber ….

Alle arbejder individuelt på deres fokuspunkter
- De fleste lærere i grundskolen anbefaler, at læreren sætter fast tid af i sprogundervisningen til at arbejde med fokuspunkterne, fx 15 minutter en gang om ugen. Det fastholder elevernes interesse, uden at det bliver uoverskueligt, og de kan se, hvor meget de flytter sig uge for uge.
Efter fire til seks uger mødes grupperne igen og kigger på fokuspunkterne, og det gør de flere gange i løbet af skoleåret
- Det er selvfølgelig en succes, hvis den enkelte elev har nået sit eller sine fokuspunkter, og denne succes kan bruges til at aftale nye fokuspunkter.
- Hvis fokuspunkterne ikke er nået, så coacher eleverne hinanden gennem nogle spørgsmål, som kan afdække om fokuspunkterne var for ambitiøse, eller om det handlede om noget helt andet – har eleven været syg eller fraværende? Skal der justeres noget i planen? Vil eleven arbejde med noget andet i stedet for eller bare gøre det på en anden måde?
- På denne måde reflekterer eleverne over egen læring på en meget enkel og lavpraktisk måde.
Eleverne arbejder videre med de fokuspunkter, som de har aftalt med hinanden.
Evaluering – i grupper eller i plenum. Hvordan kan den enkelte elev arbejde videre med sin egen læring.

Hvordan kommer jeg i gang?

Hop ud i det! Inddrag dine kollegaer i sprogfagene – det er rigtig godt givet ud at arbejde sammen om denne metode på tværs af sprogfagene. Der opstår ny god dynamik mellem sprogfagslærerne, og det er skønt sammen at styrke sprogglæde hos eleverne. Sprogcoaching kunne også hedde læringscoaching – vi har en særlig kærlighed for sprogfagene, så derfor startede vi med sprogcoaching, men vi hører fra lærere i andre fag, fx matematik, at det også giver mening at bruge metoden der.

Start fx med at læse vores lille håndbog om sprogcoaching: https://viden.ncff.dk/ncff#readBook::bookId==409800

Eller også kan du kontakte Studieskolens kompetencecenter le:v:el og deltage i et sprogcoachingskursus (4 kursusdage over et par måneder med bl.a. supervision af egen coaching) eller et klassecoachingkursus (1 kursusdag) https://www.studieskolen.dk/da/level/kommende-kurser

Eller din skole kan få Studieskolen le.v:el ud og introducere alle fremmedsprogslærerne sammen til klassecoaching.

Sprogcoaching som værktøj til mere motivation i sprogundervisningen

Jeg håber, at denne amuse-bouche har givet lyst til at afprøve sprogcoaching på din skole. Prøv at få en kollega med på idéen, og se, hvad der sker. Jeg håber, at du bliver overrasket over, hvor meget det kan gøre for dig og dine elever.

Elever og lærere i både gymnasieskolen og grundskolen fortæller, at sprogcoaching har givet dem en anden relation til hinanden, at det er blevet mere interessant at være til timer, fordi der har været en samtale om sprog og interesser – og ikke mindst muligheder. Hvor meget tid kan og vil eleven investere i sproglæring? Hvilke ressourcer kan der deles i klassen, så eleverne kan dykke ned i forskellige interesseområder? Eleverne får tid til at reflektere over, hvorfor og hvordan de lærer sprog, og det er meget motiverende, både for eleverne og for dig som lærer.

Sprogcoaching er ikke flere lektier, men en samtale om læring og valg. Det er god idé at starte skoleåret med at ridse en plan op for sprogcoaching. Det kræver lidt planlægning at finde tiden til at afprøve sprogcoaching første gang, men den er godt givet ud, og mange lærere oplever bedre trivsel hos eleverne.

Om Studieskolen

Studieskolen er en del af folkeoplysningen, og le:v:el er en non-profit praksisnær efteruddannelse for sproglærere.

Kompetencecentret har lavet intern efteruddannelse til Studieskolens lærere i mange år og laver efteruddannelse til både grundskolen og gymnasiet.

Links