Dansk
På standarddansk er pronominerne den og det bøjet i grammatisk køn, mens de pronominer der typisk henviser til mennesker, giver en indikation af disses biologiske eller sociale køn: hun og han. Ud over hunkøn og hankøn anvendes i dag det særlige pronomen hen (alternativt hin eller høn) samt flertalsformen de om enkeltpersoner. På dansk bruges de kønnede former kun om det vi antager er biologisk/socialt køn, normalt ikke om ting eller fænomener. Dyr, ting og abstrakter betegnes med intetkønsformen det eller fælleskønsformen den. Hertil kunne man tilføje pronomenet man som heller ikke bruges kønsspecifikt, selvom det er beslægtet med ordet mand. I flertal markeres køn ikke på dansk.
Mennesker der identificerer sig som nonbinære, altså som hverken entydigt mand eller kvinde, kan ønske at blive omtalt på en måde hvor de ikke kategoriseres som netop en af disse kategorier. Man siger at de ”bruger pronominerne de og dem”. Når man fx omtaler sangeren Sam Smith, ønsker denne sanger at man siger: ”Sam Smith, de er sanger. Deres sange handler ofte om kærlighed.” Dette ønske er dog ikke nødvendigvis ukontroversielt. Således har danske medier forskellige politikker i forhold til at efterkomme det (se fx Information, 6. marts 2020).
Hvad fungerer bedst i sprogbrugen: hen eller de?
Både hen og de har systemiske udfordringer: Det er uklart hvordan man skal bøje hen/høn/hin. Hvis man fx anvender hem eller henne, vil det let blive associeret med ham og hende. Og det virker vanskeligt at få mange sprogbrugere til at anvende et pronomen der normalt er flertal, til omtale i ental. Markeringen af ental og flertal etablerer en fundamental sproglig skelnen, der ofte er væsentlig for at kommunikationen lykkes. Hvis de kan henvise til både en og flere personer, kan et udsagn som ”de står sammen med resten af klassen” være svært at fortolke. Samtidig har de den fordel at det ikke er baseret på noget der er kønnet, og dermed ikke giver associationer til køn, og endelig har det i århundreder været brugt i høflig tiltaleform uden skelen til køn.
En yderligere mulighed på dansk hvor høn, hæn eller hen fortsat synes meget lidt udbredt og heller ikke synes at have en fast bøjning, kunne være at bruge fælleskøn, som netop er et fravalg af den binære kønsbetegnelse. Det høres faktisk anvendt, men er ikke udbredt. Fx her: ”Eleven skal arbejde hårdt. Hvis den gør det, er vejen banet.”
Bemærk også at det kan være et spørgsmål om høflighed ikke at kønne den man taler om. Således anbefales det på hjemmesiden https://nibi.space/pronomen at pronomenet udelades og erstattes af navnet eller det første bogstav i navnet (“Jeg vil spørge A, om A vil med.”/”Jeg kan godt lide A’s sko.”). Det er ikke nyt. Især ældre mennesker finder det uhøfligt at bruge han eller hun om en der er til stede. I stedet bruges familieforhold, navn eller lign., som i ”Hørte du hvad far sagde?” eller ”Hjælp lige damen med den kuffert”.
Tysk
På tysk findes der i pronominalsystemet tre former i 3. person ental: er, sie, es, (svarende til de tre genus som også kendetegner substantiverne) og en enkelt i 3. person flertal hvor der ikke adskilles mellem køn eller genus. Der findes ikke noget etableret 3. persons pronomen for ikke-binære personer. Faktisk ser man også her hen hentet ind, eller man kan opleve at ikke-binære personer beder om at man simpelthen undgår at bruge pronominer i omtalen af dem. Andre bruger såkaldte neo-pronominer som fx xier, a, as, bla eller dey. Andre igen bruger det etablerede es.
Man kan iagttage en række ikke-etablerede forsøg på at skabe en kønsneutral tysk grammatik, fx Nona-systemet. Nona står for udråbet “No na!” som er almindeligt i østrigsk talesprog og betyder noget i retning af “Hvad så?” og er samtidig en kombination af de to ikke-binære udvikleres fornavne, Noah og Jona. Systemet er udviklet med det formål at synliggøre kønsdiverse agender og ikke-binære personer i det tyske sprog. På deres hjemmeside gennemgår de typisk binære grammatiske kategorier, som de reviderer systematisk ud fra en målsætning om, at de nye former skal passe så naturligt som muligt ind i det tyske sprog.
Hvad angår pronominer, foreslås i Nona-systemet det kønsneutrale hen. Bøjningen er baseret på de endelser, der almindeligvis anvendes i tysk.
Robin ist eine nicht-binäre Person. Hen möchte das NoNa-System in der deutschen Sprache etablieren. Hens Freund*innen helfen hem und verwenden von nun an nur noch geschlechtsneutrale Pronomen für hen.
Alternative pronominer der formmæssigt søger at gå på tværs af køn, er fx xier, sier, sie*er, si_er.
Hjemmesiden (https://nibi.space/pronomen) gennemgår en utrolig lang liste af nye personlige pronominer med eksempler og bøjning. Her er et par eksempler:
- A Dette pronomen udtales som på engelsk. Det bøjes ikke, undtagen i genitiv: ”A ist lieb. Das ist As Katze. Wir mögen A. Ich gebe A A’s Jacke.”
- As Dette pronomen er en variant af Vokalen a er baseret på den bestemte artikel das (ligesom der → er og die → sie). Der skelnes således mellem ting (es) og mennesker (as). De andre former (genitiv og dativ, relative og demonstrative pronominer osv.) er de samme og bøjes ikke.
As wird sicher bald auftauchen. Du musst dir sainetwegen keine Sorgen machen; es ist iem bestimmt nichts zugestoßen.
- bla er en variant af formen blub. Vokalen a er baseret på den bestemte artikel das (ligesom der → er og die → sie): ”bla wird sicher bald auftauchen”. Der skelnes således mellem ting (blob) og mennesker (bla). De andre former (genitiv og dativ) er blas og blam.
Fransk
På fransk er pronominer i 3. person altid kønnede, og også flertalsformerne bøjes i køn:
Tilsvarende er franske substantiver også kønnede i hankøn og hunkøn, og der gøres meget for at opnå et kønsneutralt sprog. Måske netop fordi fransk som udgangspunkt hverken har neutrum eller fælleskøn, er der i Frankrig og andre fransktalende lande mange forslag om nye former til at kunne angive nye kønsidentiteter.
Svarende til hen foreslås på fransk pronomenet iel (eller yel) der skal forstås som en sammenfatning af il og elle, og som kan bruges både til at omtale ikke-binære personer og personer hvis køn man ikke kender. Men kreativiteten er større end som så. Således ses både pronomenerne ul og ol, ael, im, em, ille og el hver for sig med forskellige identitetsmæssige begrundelser. Det må bemærkes at de to sidstnævnte i udtale næppe lyder anderledes end normalsprogets il og elle.
Formidlerne af det nye inklusive fransk (le français inclusif) opstiller også nye former for objektspronominer og possessiv artikel samt for bøjning af adjektiver og verber hvilket, ligesom de tyske eksempler viste, medfører en ret stor kompleksitet.
Engelsk
Engelsk har ikke et kanoniseret kønsneutralt pronomen i tredje person i ental, men har til gengæld længe brugt flertals-pronomenet they når en persons køn er ukendt eller irrelevant, fx når det henviser til en person hvis køn er ukendt, som fx i “Somebody left their coat here!”, i stedet for at skulle bruge his/her.
Ordet they på engelsk kommer oprindeligt fra oldnordisk (om to eller flere personer), men har næsten fra starten på engelsk været brugt til at omtale en person hvor kønnet er ukendt, jf. dansk ”vedkommende”. Det ses fx hos Shakespeare:
There’s not a man I meet but doth salute me/As if I were their well-acquainted friend (The Comedy of Errors, 1594)
Nye kønsneutrale pronominer findes dog også på engelsk, men er sjældent brugt uden for queer- og transseksuelle samfund, fx zie/hir/hirs/hirs/hirself og xie/xyr/xyrs/xyrself.
Normativt sprog eller sprog ved siden af normen?
De nye pronominer er ikke en del af det officielle, normative sprog, og de mere gængse former, sammen med anvendelsen af flertalsformen de, vinder ind også i standardsproget. Men anvendelsen er fortsat en manifestation af særlig tolerance og dermed til en vis grad politisk.
Lidt særligt er det i Sverige, hvor Det Svenske Akademi i 2015 tilføjede hen til den officielle ordbog over det svenske sprog. Denne er en normativ ordbog hvilket betyder at ordbogsredaktørerne tager beslutning om hvordan sproget bør være. Selv om hen har været brugt siden 1960’erne, begyndte det at vinde en bredere popularitet omkring 2000.
Det bliver interessant at følge udviklingen i de kommende år, og det er oplagt et spændende område for eleverne at følge med i sprogligt, for der er ingen tvivl om at de unge har fokus på køn og identitet i deres hverdag, og at de er et helt andet sted end tidligere generationer og har brug for sproget til at manifestere det.
Referencer
Alpheratz 2018. Grammaire du français inclusif, Éditions Vent Solars
Andersen, H. L. 2021. Bestræbelser på ligestilling via sproget – fransk og dansk i systemisk modsatrettede bevægelser, Fransk Nyt 280, 13-15
Andersen, H. L. 2022. Kønsidentitet i sproget – med eksempler fra dansk og fransk, Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- Og kulturpædagogik, 28 (74)
Barasc, K. & M. Causse 2014. Requiem pour il et elle, Donnemarie-Dontilly, Ixe
Europaparlamentet 2018. Kønsneutral sprogbrug i Europa-Parlamentet, https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/187091/GNL_Guidelines_DA-original.pdf
Information, 6. marts 2020. ”De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget” (af Iben Katrine Alminde)
Nona-systemet, https://geschlechtsneutralesdeutsch.com/
