Leg skaber et dynamisk læringsmiljø, hvor eleverne engagerer sig og aktivt anvender sprogfærdigheder. Spil og fantasi gør læringen sjov og bidrager til nedbryde frygten for fejl. Eleverne udvikler naturligt deres mundtlige og kreative evner.
Franske spil i undervisningen med MitCFU
På CFU/KP kan du låne og afprøve forskellige spil. Disse spil er velegnet til 5., 6. eller 7. klasse. https://kp.mitcfu.dk/CFUFH0599873323
Materialesættene indeholder mange forskellige typer spil, og eleverne kan spille alt fra bingo til gætteleg. Gennem spil får eleverne automatiseret deres ordforråd og talehandlinger. Nogle spil giver også direkte adgang til dele af fransk spilkultur. Der medfølger en udførlig undervisningsguide med gloser, spilleregler og ideer til anvendelse af spillene. Eleverne kan spille i par eller i grupper, og hver kasse kan bruges af 20-25 elever.
Du kan fx afprøve det populære spil Qui est-ce og sammen med eleverne hacke det, dvs. finde nye måder at anvende det på.
Qui est-ce (5.-7. kl.) på MitCFU
Spillet består af to sæt med 33 kort hver (et grønt og et rødt). På hvert kort er der en illustration af en person med et navn under. Hver person har sine egne karakteristika (hår- og øjenfarve, påklædning osv.). Illustrationerne i begge sæt er identiske.
Spillet går ud på at udpege en ’hemmelig person’, som de andre spiller skal gætte. Man gætter ved at stille spørgsmål, der skal svares ja eller nej til. Og dermed kan man udelukke personer undervejs.
Start med at blive enig med eleverne om, hvilke spørgsmål de har brug for for at spille spillet. Bliv enig om de udtryk og farver, I vil bruge. Det kunne fx være:
- Cette personne a les cheveux noirs/bruns/blonds ?
- Cette personne a les yeux bleus/verts/marrons ?
- Cette personne porte un teeshirt rouge ?
- etc…
Spil derefter spillet hvor læreren har valgt den hemmelig person og eleverne skal gætte. Når eleverne har prøvet at gætte et par gange, kan de prøve at spille spillet i alene mindre gruppe.
Le jeu du Qui est-ce des monstres avec la petite école du FLE
Spillet er udtænkte af Adélaïde Tilly og findes på: https://laptiteecoledufle.com/le-jeu-du-qui-est-qui-des-monstres
I denne version af spillet laver eleverne selv spillekortene.
Det er vigtigt, at personerne er forskellige, men med genkendelige karakteristika, som går igen mange gange. Brug pdf’en til at stilladsere tegningerne:
https://laptiteecole.files.wordpress.com/2013/04/qui-est-qui-des-monstres.pdf
Det oprindelige spils struktur anvendes:
- Alle monstrene sættes op på tavlen.
- En elev (eller 2) forlader klasseværelset.
- De resterende elever vælger et af monstrene.
- Eleven vender tilbage til klasseværelset og skal finde monstret ved at stille spørgsmål.
- Eleven fjerner monstrene, efterhånden som han/hun svarer, så der kun er ét tilbage: det rigtige!
Le Jeu du Qui est-ce – Version avancées avec les fées du FLE
Vil man spille en udvide online version med 8. eller 9. klasse, kan jeg anbefale udgaven fra les Fées du FLE https://www.lesfeesdufle.com/jeu-qui-est-ce.html
I denne online version finder du kort der kan dækkes med små post-it samt et ordforrådsark.