Project GATE er et internationalt, EU-støttet projekt, som har fokus på køn på mellemtrinnet, særligt aldersgruppen 8-12-årige.
Projektet startede i november 2019 og afsluttes sommeren 2023. Der deltager 25 skoler, 5 lande, 1.575 elever og 75 lærere, heriblandt Tekla Canger, underviser på Københavns Professionshøjskole, forfatter og førende dansk forsker indenfor køn, kønsbevidsthed og pædagogik. Hun er desuden en af tovholderne på Danmarks Lærerforenings projekt Kønsopmærksomhed i folkeskolen.
Hun fortæller, hvor vigtigt det er at arbejde med kønsbevidsthed på tværs af grænserne, og betoner vigtigheden af at have et fælles, internationalt syn på køn og skabe en identitetslegaliserende mangfoldighed. Derfor var hun ikke i tvivl, da hun blev kontaktet af en dansklærer igennem et e-twinning projekt, om hun ville være med i projektet GATE.
Det blev til et internationalt inspirationskatalog for lærere om, hvordan man kan arbejde med kønsbevidsthed i grundskolen.
Undervejs oplevede Tekla Canger udfordringer i forhold til sproglige barrierer, der stadigvæk findes, selvom vi lever i en globaliseret verden, hvor alle sproglige hjælpemidler er i brug. Fx forventningen om, at alle kan tale og skrive engelsk, og så alligevel ikke.
Det internationale projekt GATE handler om at kvalificere de 75 lærere til at arbejde med kønsbevidsthed med elever i alderen 8-12-år ud fra en såkaldte toolbox –
https://gateproject.eu/wp-content/uploads/2022/03/Toolbox_Catalogue.pdf
Alle lærere tilknyttet projektet GATE afprøver en række af de 16 aktiviteter i toolboxen, som man kan vælge imellem. Alle aktiviteter er udførligt beskrevet, fx om de er udendørs eller indendørs, og hvor mange lektioner der skal afsættes. Tjek linket, det er lige til at håndplukke.
De 5-7 danske aktiviteter i toolboxen og den danske del af projektet er udarbejdet af Tekla Canger, delvis med inspiration fra forskellige danske NGO’er. Intentionen er, at aktiviteterne skal lægge op til redidaktiksering af 9 danske lærere, der primært kommer fra København og omegn, og som afprøver dem med deres elever. Ud af de 16 aktiviteter blev 12 af dem afprøvet.
Lærerne
Lærernes erfaringer fra Danmark viser, at de generelt var glade for toolboxen og planlægger at bruge den igen for at finde inspiration, når de skal arbejde med specifikke fag. Men endnu vigtigere – lærerne vil bruge toolboxen til at koble aktiviteter til fag som matematik, idræt, engelsk etc., så spørgsmål om køn og ulighed bliver en del af skolens hverdag.
Deres forventninger handlede også om at udvikle kønsbevidsthed og arbejde med konkrete praktiske værktøjer og aktiviteter, som kan bruges i undervisningen med henblik på inklusion og mangfoldighed i skolen.
Eleverne
Alle de involverede lærere oplevede højt engagement blandt eleverne. Måden, det blev demonstreret på, var først og fremmest, at de dykkede ned i aktiviteterne uden diskussion, og de virkede engagerede hele vejen igennem.
I den ene aktivitet, der drejede sig om at finde og dekonstruere stereotyper, var eleverne virkelig begejstrede for at kunne være ekstreme, og læreren fortalte, at de havde det meget sjovt med at komme med alle mulige ekstreme stereotyper.
Eleverne lavede en afsluttende padlet-evaluering, hvor de lavede tegninger og post-it-aktiviteter. De oplevede, at aktiviteterne fra toolboxen gav mening, men de havde brug for stilladsering, og nogle gange syntes det at være uklart for eleverne, hvad formålet med aktiviteterne var i toolboxen.
Fælles for både lærere og elever fra Danmark er, at arbejdet med kønsbevidsthed har rykket ved dem selv og deres forståelse af køn.
Projektets relevans og betydning
Projektet GATE afspejlede også, hvor langt eller ikke langt, de fleste lande er nået i forhold til at blive introduceret til kataloget. Disse forskelle skyldes bl.a. politiske beslutninger og det enkelte lands bureaukrati, men også den ovenfor nævnte toolbox, der var på engelsk, og som skabte sproglige forsinkelser i blandt andet Frankrig og Spanien, hvor man hverken taler eller skriver særlig godt engelsk, og hvor der derfor skulle oversættes til de pågældende sprog.
Tekla Canger fortæller, at det har været spændende og udfordrende at arbejde med projektet GATE, og det er blevet tydeligt for hende, hvor vigtigt det er at forholde sig nysgerrigt, refleksivt og kritisk til kommunikation, da det ellers udgør et problem for projektets indhold.
Hvis selve projektet GATE skal have en vis gennemslagskraft, tror jeg at man meningsfuldt kunne knytte det an til nationalt forankrede projekter såsom Danmarks Lærerforenings projekt Kønsopmærksomhed i folkeskolen.
Man kan man læse nærmere om GATE på https://gateproject.eu eller man kan købe Tekla Cangers bog ”Kønsbevist pædagogik”, 2018.
